Smerterne ned i benet kan komme over tid, men kan også opstå akut i forbindelse med en "forkert" bevægelse. Der kan have været en forudgående periode med lokale gener i lænden, som udvikler sig til en udstråling, hyppigst i det ene ben, men kan også forekomme i begge ben. Udstrålingen har en karakter af at være stikkende eller summende, en fornemmelse af følelsesløshed eller nedsat styrke i benet under almindelig gang. Generne i benet bliver typisk provokeret ved foroverbøjede stillinger f.eks. i forbindelse med at tage sko og strømper på, men andre bevægeretninger kan også forværre smerten i benet. 

Mellem ryghvirvlerne sidder der bruskskiver (diskus). De fungerer som en slags støddæmper og gør det muligt, at vi kan bevæge ryggen. Den normale bruskskive består af en blød, vandholdig kernemasse, der er omgivet af en ring af stærkt bindevæv. En diskusprolaps opstår, når den bløde gelemasse midt inde i bruskskiven (diskus) er brudt helt frem igennem en sprække i den omgivende bindevævsring.

Hvis ikke bruskskiven er gået helt i stykker men kun delvist, så diskus ikke er helt brudt igennem kaldes det en protrusion.

I begge tilfælde kan det give en påvirkning af iskiasnerven, da prolapsen/protrusionen kommer i vejen for nervens udspring mellem ryghvirvlerne. Omkring 10 % med lænderygsmerter har en diskusprolaps. En prolaps/protrusion heles i de fleste tilfælde af sig selv. Langt de fleste kommer ovenpå igen uden mén og uden operation. Efter 3 mdr. oplever en meget stor del med en konstateret prolaps med udstråling til benet en markant forbedring.

Det kan også give udstråling til benet, hvis man får et hold i ryggen – dvs. hvis ryggens hvirvler har sat sig (akut låsning). Dette giver også mindre plads til nervens udspring og de muskler, hvorigennem iskiasnerven løber, kan spænde op og påvirke nerven yderligere.

Det kan give mange smerter, at have en påvirkning af iskiasnerven. Det er påvist, at de fleste personer med iskiassmerter oplever væsentlig bedring indenfor 12 uger og i denne periode kan oplevelsen af smerter og gener variere i intensitet.

Undgå at ligge for lang tid i sengen og hvis det føles nødvendigt at ligge ned pga. mange smerter, så bør det maksimum være 1-2 dage. Aktivitet er af stor betydning for at undgå, at din ryg bliver stiv, hvilket kun vil forøge gener i lænd og ud i benet.

Følgende øvelser kan være nyttige at lave i den akutte fase:

Lig på maven og placer albuerne tæt på skuldrene. Pres overkroppen op således at tyngden til sidst hviler på underarmene. Tag nogle dybe vejrtrækninger i yderpositionen og forsøg at slappe helt af i ryg- og baldemuskulaturen. Hold stillingen i 5 min. I begyndelsen kan det godt føles let ubehageligt for ryggen at ligge sådan, men efter nogle gode vejrtrækninger vænner ryggen sig til denne stilling.

Lig på ryggen, løft fødderne op fra gulvet og træk knæene op mod dig. Grib fat om knæene og træk dem videre op mod brystkassen. Tag evt. et par dybe vejrtrækninger og hold yderstillingen i 1-2 sek. Vend roligt tilbage til udgangspositionen og gentag. Forsøg at få knæene længere og længere op for hver gang.

Disse øvelser er med til at skabe bevægelighed ved rygsøjlen, hvor iskiasnerven udspringer og dette kan være med til at lette den irritation, der er årsag til udstråling til dit ben. De må gerne laves flere gange om dagen á 6-8 gentagelser. En positiv effekt af ovenstående øvelser, er at smerten trækker mindre ned i benet – evt. ”kun” føles som en stivhed i lænden.

Hvis du imidlertid oplever en vedvarende forværring af dine kendte smerter i benet, skal du stoppe med at lave ovenstående øvelser.

Aktivitet og træning er en væsentlig del af behandlingen til smerter og gener i bevægeapparatet, for at genvinde funktionen. Træning kan bestå af flere elementer både i forhold til bevægelighed, balance, styrke og stabilitet. Både forskning og klinisk praksis har vist, at træning er effektivt til at mindske smerter i bevægeapparatet, samt til at forebygge nye gener i området.

Følgende øvelser er inspiration til træning for at lindre smerter og genvinde funktion. Gentag 3 omgange af 10 gentagelser

Bevægelighedsøvelser

Bækkenvip stående

Stå med hænderne i siden og et let bøj i hofter og knæ. Hold bækkenet i midtstilling. Vip så bækkenet frem således at lænden kommer til at svaje. Vip tilbage til midtstillingen og vip bækkenet bagud, således at svajet i lænden rettes ud. Vip herfra bækkenet tilbage til midtstillingen og gentag.

Kat-Ko øvelse

Stå på alle fire, lad hovedet hænge ned og skyd ryggen op mod taget. Når der mærkes et stræk i ryggen holdes stillingen i 5 sek. Bevæg ryggen ned til midtstilling og fortsat med at svaje i ryggen og kig opad. Når der mærkes et stræk i ryggen holdes stillingen 5 sek. Det kan være, at ryggen føles stiv ved første gentagelse af øvelsen, men efter flere gentagelser bliver ryggen løsnet op.

Liggende rotation

Lig på ryggen med fødderne i gulvet og hænderne ud til siden. Vend håndfladerne ned og hold benene samlet. Lad benene falde kontrolleret til siden og brug mavemusklerne til at trække dem op igen, samtidig med at lænden presses ned mod underlaget.

Styrkeøvelser

”Dyp tåen”

Lig på ryggen med hofter og knæ bøjede 90 grader og armene ned langs siden. Aktiver mavemuskulaturen og hold lænden i underlag og sænk den ene fod ned mod gulvet, mens du ånder ud. Gentag med den anden fod.

Bækkenløft

Lig på ryggen, placer fodsålerne på gulvet og hold benene bøjet og armene ud til siden. Løft bækkenet op fra gulvet til du kun ligger på skulderbladene uden at svaje i lænden. Sænk og løft langsomt.

Diagonalløft

Stå på alle fire. Løft højre sides arm og modsatte sides ben op fra underlaget. Hold stillingen i 5 sekunder. Vend derefter tilbage til udgangsstillingen. Undgå at løfte så højt op, at lænden kommer til at svaje. Hold i stedet fokus på at arm og modsatte ben løftes til vandret.