Smerterne ned i benet kan komme over tid, men kan også opstå akut i forbindelse med en "forkert" bevægelse. Der kan have været en forudgående periode med lokale gener i lænden, som udvikler sig til en udstråling, hyppigst i det ene ben, men kan også forekomme i begge ben. Udstrålingen har en karakter af at være stikkende eller summende, en fornemmelse af følelsesløshed eller nedsat styrke i benet under almindelig gang. Generne i benet bliver typisk provokeret ved foroverbøjede stillinger f.eks. i forbindelse med at tage sko og strømper på, men andre bevægeretninger kan også forværre smerten i benet.
Mellem ryghvirvlerne sidder der bruskskiver (diskus). De fungerer som en slags støddæmper og gør det muligt, at vi kan bevæge ryggen. Den normale bruskskive består af en blød, vandholdig kernemasse, der er omgivet af en ring af stærkt bindevæv. En diskusprolaps opstår, når den bløde gelemasse midt inde i bruskskiven (diskus) er brudt helt frem igennem en sprække i den omgivende bindevævsring.
Hvis ikke bruskskiven er gået helt i stykker men kun delvist, så diskus ikke er helt brudt igennem kaldes det en protrusion.
I begge tilfælde kan det give en påvirkning af iskiasnerven, da prolapsen/protrusionen kommer i vejen for nervens udspring mellem ryghvirvlerne. Omkring 10 % med lænderygsmerter har en diskusprolaps. En prolaps/protrusion heles i de fleste tilfælde af sig selv. Langt de fleste kommer ovenpå igen uden mén og uden operation. Efter 3 mdr. oplever en meget stor del med en konstateret prolaps med udstråling til benet en markant forbedring.
Det kan også give udstråling til benet, hvis man får et hold i ryggen – dvs. hvis ryggens hvirvler har sat sig (akut låsning). Dette giver også mindre plads til nervens udspring og de muskler, hvorigennem iskiasnerven løber, kan spænde op og påvirke nerven yderligere.
Det kan give mange smerter, at have en påvirkning af iskiasnerven. Det er påvist, at de fleste personer med iskiassmerter oplever væsentlig bedring indenfor 12 uger og i denne periode kan oplevelsen af smerter og gener variere i intensitet.