De fleste smerter, som kommer på grund af en vævsskade, vil være helet indenfor perioden på de 12 uger og smerten burde være væk eller markant bedret.

At man har haft længerevarende smerter, fortæller ingenting om, hvorvidt man kan komme af med sine smerter eller ej, men man skal gå på ”opdagelse” for finde ud af, hvad der kan være årsagen til, at smerten varer ved og hvad den rette tilgang til lindring og genoptræning er.

Hvis der er en skade, som er længere om at hele, eller der er en decideret sygdom i ryggen, er forklaringen på rygsmerten klar. Her vil der være en strategi henimod en smertelindringsproces.

Hvis der derimod ikke ligger en underliggende kendt årsag til rygsmerten, kan det måske være svært at finde sammenhæng, hvornår og hvorfor smerten er der -  og muligvis forværres smerten under aktivitet. Ved de længerevarende smerter er det hyppigt, at sensitiviteten af nervesystemet ikke er faldet til ro efter vævsheling, men derimod er i konstant alarmberedskab og overbeskyttende. På denne måde kan man blive fastholdt i opfattelsen af, at din ryg skal skånes og ikke er stærk til aktivitet, som før smerten opstod.

Den nyeste viden om længerevarende smerter viser, at der er flere faktorer, der kan forværre smerterne. F.eks. ved man, at manglende eller ingen søvn, stress og bekymringer kan bidrage til, at dit nervesystem bliver følsomt, og det kan resultere i smerter af kortere eller længere varighed. Du kan forsøge at dykke lidt ned i de tre faktorer søvn, stress og bekymringer. Hvis du får for lidt søvn, signalerer dit følsomme nervesystem, at du har smerter - også selvom der ikke nødvendigvis er en vævskade. 

Søvn

Der hersker ingen tvivl om, at kroniske smerter kan påvirke ens søvn. Studier viser bl.a., at personer med kroniske/længerevarende rygsmerter generelt sover dårligere. Således får dit nervesystem ikke ”fred” fra at føle smerten og kan slippe alarmberedskabet for en stund.

Endvidere findes også en sammenhæng mellem dårlig søvn og kroniske smerter. I løbet af din vej ud af smerter, kan du derfor med fordel overveje mulighederne for at få mere søvn ind i din hverdag – især hvis du på nuværende tidspunkt ikke føler, at du får sovet nok.

Mere og bedre søvn hjælper dig til at overskue din dagligdag ved at have lettere ved at håndtere smerterne og derved have mindre fokus på dem. Dette kan bringe dig henimod at have mere overskud til at gøre de ting, som også hjælper dig til, at smerterne mindskes f.eks. aktivitet og træning.

Stress/bekymringer

Din smertehistorie og hvad der skete i dit liv i den tidsperiode, hvor smerterne indtraf kan være en anden vigtig faktor. Det kan både være i forbindelse med øget aktivitetsniveau på arbejdet ud over det sædvanlige, dine sociale relationer, arbejdsstress, alkohol, rygning, dårlig kost og om der er opstået et akut traume eller om smerterne kom snigende.

Hvis du har haft smerter i en længerevarende periode og smerten ikke synes at ændre sig, kan det give opfattelsen af, at du skal leve med den smerte og dens intensitet resten af livet, hvilket naturligt giver bekymringer. Det er dog muligt via smertecoaching at bryde med bekymringer og smerte. 

Du kan evt. søge hjælp hos din læge ift. ovennævnte faktorer som stress og stimulanser. En smertecoach kan hjælpe dig med håndtering af smerter, og hjælpe dig til at forstå mekanismerne bag. 

Aktivitet og træning er en væsentlig del af behandlingen til smerter og gener i bevægeapparatet, og hjælper til at genvinde tidligere funktionsniveau. Træning kan bestå af flere elementer både i forhold til bevægelighed, balance, styrke og stabilitet. Både forskning og klinisk praksis har vist, at træning er effektivt til at mindske smerter i bevægeapparatet, samt til at forebygge nye gener i området.

Hvis du ikke har en påvist skade/sygdom i ryggen, som lægefagligt fraråder aktivitet, så kan du trygt stole på, at din ryg har godt af bevægelse og aktivitet. Det kræver måske en tilvænning af din ryg og dermed også dit nervesystem, så øget ømhed er helt normalt i starten.

Det er vigtigt, at du er drevet af motivation mod dit aktive liv, så vend gerne tilbage til den sport eller aktivitet, som du kunne lide før du fik smerter. Sæt delmål, som er realistiske for dig. Flere studier viser, at der ikke findes den eneste ene rigtige træning eller øvelse til længerevarende smerter, men at Træning og bevægelse generelt har en positiv effekt på længerevarende rygsmerter. Samtidig ser det ikke ud til at være afgørende, om vi træner en helt specifik muskel eller position, så længe vi blot bruger og udfordrer ryggen.

Gode aktiviteter er gang, cykling og svømning. Hvis du mangler inspiration til træning, kan det være en god idé at tilmelde dig holdtræning, f.eks. pilates, yoga eller et alment styrketræningshold.